Drømmer du om at opleve naturen fra vandsiden, få god motion og blive en del af et hyggeligt fællesskab? Så er vores kajakkursus lige noget for dig.
Vi lærer dig at ro kajak på en tryg og sikker måde. Vores uddannede instruktører guider dig gennem hele forløbet, så du bliver fortrolig med både kajakken og de grundlæggende teknikker. Når du har gennemført kurset, bliver du frigivet til at ro i vores turkajakker på Tange Sø.
Undervisningen foregår på hverdagsaftener og enkelte weekenddage.
Se hele instruktionsplanen HER
Vi stiller kajak, pagaj og svømmevest til rådighed. Du skal blot møde op i praktisk tøj, der passer til vejret, og have lyst til at lære noget nyt.
Kurset koster ialt 1600kr. Dette inkluderer kusus i august/september 2026 og ikke mindst medlemskab af Tange Roklub hele 2027 hvor du kan ro alt det du ønsker og tage med på ture.
Hos os får du ikke bare et kajakkursus – du bliver en del af et aktivt klubfællesskab, hvor vi deler glæden ved at komme på vandet. Uanset om du drømmer om rolige aftenture eller længere kajakture, giver kurset dig et godt og sikkert udgangspunkt.
Er du klar til at komme på vandet? Så tilmeld dig vores næste kajakkursus HER
