Lidt om Tange Roklub

 

TR blev stiftet i 1984 af en gruppe borgere i Tange og Bjerringbro. 

Vi startede med inriggere og scullere og i 1996 anskaffede vi også kajakker. Klubben råder idag over en god og velholdt bådpark af både inriggere og kajakker. Vi har eget hus, som indeholder bådshal, omklædnings- og badefaciliteter til både herrer og damer, toilet samt et køkken i forbindelse med opholdsstuen. Derudover har vi 2 kajakhuse, hvor der er sauna i det ene hus.

TR optager medlemmer fra 12 år og har ingen øvre grænse - blot skal du være mobil og kunne svømme 600 m. Hvis du er mellem 12 og 18 år vil du blive tilknyttet og instrueret i vores ungdomsafdeling.

TR bliver udelukkende drevet ved frivilligt arbejde - derfor er det vigtigt, at alle medlemmer er indstillet på at yde deres del for at få klubben til at fungere optimalt, og sådan at det er et rart sted at være for alle.

 

Motion og samvær

 

Roning i kajak eller inrigger giver en god og alsidig motion.

Der er mulighed for at ro stærkt og få sved på panden - men langt de fleste af klubbens medlemmer får motionen gennem en rolig tur, hvor der er tid til at standse og nyde naturen og samværet med andre af klubbens medlemmer.

Hvis man allerede er uddannet til at ro kajak eller inrigger, så vil man, hvis man melder sig ind, få direkte adgang til vores materiel.