Sværhedsgraden af vores kajakker er meget bred, så der er mulighed for at alle kan finde en kajak, der passer til deres niveau.
De fleste af vores kajakker er turkajakker og er velegnet til ture og motionsroning på sø og å, samt fjord i roligt vejr. Vi har også smallere kapkajakker for dem, der gerne vil have mere fart på.
Er du erfaren kajakroer og har min. IPP2-bevis kan du straks efter indmeldelsen i TR benytte alle klubbens ca. 30 kajakker af forskellig sværhedsgrad. Vi vil dog begynde at ro en tur sammen med dig, så vi lærer hinanden at kende og du bliver fortrolig med vort daglige rofarvand.